
Filler under øjnene i Aalborg
Juvéderm filler til fordybninger under øjnene – med fokus på et friskere, naturligt udtryk.
Tear trough og mørke rander
Er du frisk og veloplagt, men oplever alligevel mørke rander under øjnene? Med alderen kan fedtvævet omkring øjnene blive mindre og synke, så knoglekanten træder tydeligere frem. Det kan skabe en fordybning og en skygge under øjet – også kaldet tear trough.
Ved behandlingen lægges filler i fordybningen for at løfte området i niveau med det omkringliggende væv. I nogle tilfælde kan behandling af kinderne også mindske skyggevirkningen. Filler kan reducere mørke rander, der skyldes fordybninger, men er ikke en løsning på alle årsager til mørke rander.
Den første effekt kan ses med det samme. I dagene efter binder fillerens hyaluronsyre yderligere væske, og det endelige resultat vurderes efter cirka 14 dage. Målet er en mere jævn overgang under øjet og et friskere udtryk – tilpasset dit ansigt.
- Pris
- 3.000 kr.
- Varighed
- 15-30 min.
- Holdbarhed
- 10-12 måneder
Er filler under øjnene noget for dig?
Filler under øjnene kan være relevant, hvis du har en tydelig fordybning, som giver skygger og et træt udtryk. Ved din gratis forundersøgelse vurderer vi området og taler om, hvad behandlingen kan ændre hos dig.
Mørke rander kan have flere årsager. Derfor er en individuel vurdering vigtig, og filler er ikke egnet til alle. Vi vurderer også, om området under øjnene eller kinderne er det rette sted at behandle.
Se klinikkens video om Juvéderm filler og læs vores information om kosmetiske behandlinger inden din konsultation. Forundersøgelsen er gratis og uforpligtende, og der skal gå mindst 48 timer fra samtalen til behandlingen.
Start med en gratis forundersøgelse
Når du skal have foretaget en kosmetisk behandling med enten Botox og/eller filler, er det lovpligtigt at afholde en konsultation inden, så vi overholder kravene om 48 timers betænkningstid. Det gælder også, selvom du måske har fået foretaget behandlinger hos andre kosmetiske klinikker. Hos LOKOO har vi altid gratis og uforpligtende forundersøgelser.
Du kan læse mere i vores information om Botox og filler. Vi glæder os til at se dig!

